Diætistklinikken Kolding

Individuel kostplan

Omlægning af kost

Skræddersyet, individuel kostplan i Kolding, Vejle, Fredericia og omegn

Omlægning af kost med en skræddersyet og individuel kostplan til dig i Kolding, Vejle, Fredericia og omegn, som ønsker at ændre dine madvaner.

En individuel kostplan eller madplan kan være en god støtte til omlægning af din kost. Mange bliver forbavset over hvor meget mad, der reelt er plads til, når der bliver reduceret i de rigtige ting. Kostplanen udarbejdes efter dine behov og ønsker. Samtidig sikres det, at dit behov for vigtige næringsstoffer bliver opfyldt.

Kostplanen beregnes individuelt til dig ud fra din vægt, alder, køn og fysisk aktivitet.

Ved 2. konsultation gennemgår vi bl.a., hvordan du kan variere din kostplan yderligere. Mangler du idéer til dine måltider, gennemgår vi forskellige forslag, og du orienteres om, hvor du ellers kan hente inspiration.

Kostplanen bliver sendt med post (Economique) eller mailet til dig senest dagen efter.

Vejledning om mad

Med en madplan og vejledning til den rette kost tilegner du dig den viden, de kvalifikationer og de redskaber, som du behøver for at opnå en ny livsstil. Du får en skræddersyet plan, der fokuserer på netop dét, der har særlig betydning for dig.

Struktur over måltiderne

En kostplan er et godt redskab til at få overblik over dine portionsstørrelser og struktur over dine måltider. Mange mennesker har brug for at arbejde med følelsesmæssig spisning, og derfor er det vigtigt i forløbet, at der også bliver arbejdet med vaner og hvorfor vi spiser, som vi gør.

Viden om mængde af mad

En ting er at vide, hvad der er sundt og usundt – men det er straks værre hvor meget, man skal spise af de enkelte ting for at få de rette mængder fedt, protein og kulhydrat. Det kan en kostplan være med til at hjælpe på.

Nem og overskuelig kostplan

Du får ikke en kostplan, der betyder, at du skal handle ind i helsekostforretninger eller ikke må spise i kantinen på arbejdet. Det bliver en nem og overskuelig kostplan, der passer ind i din hverdag og indeholder mad, du synes om. Jeg tager udgangspunkt i almindelig mad, hvor der ikke er noget forbud for f.eks. vin, slik og kage – men hvor der holdes øje med den givne mængde.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte Diætistklinikken Kolding, hvis du har nogle spørgsmål. Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker yderligere oplysninger om de diæter og kostvejledninger, jeg kan hjælpe med som klinisk diætist.