Hvem er jeg?

Om Diætistklinikken

Kort om mig

Om Gerda Markussen

Mit navn er Gerda Markussen, og jeg er ejer af Diætistklinikken Kolding. Jeg er uddannet klinisk diætist fra Århus Universitet og autoriseret af sundhedsstyrelsen i 1996. Dette sikrer dig, at jeg har den rette baggrund for at vejlede i ernæring og varetage forebyggelse og behandling af sygdom.

Jeg har 20 års hospitalserfaring som klinisk diætist.

Jeg har været privatpraktiserende diætist siden 2003.

Jeg har bred erfaring inden for diabetes, hjerte-karsygdomme, mave-tarmsygdomme, overvægt, undervægt samt undervisning (både teoretisk og praktisk). Jeg afsluttede i 2011 KOK specialuddannelse i spiseforstyrrelser.

Jeg har selv en datter, der både har diabetes og cøliaki (glutenintolerans).

Jeg kan lide god og spændende mad – og vil påstå, at alle diæter/kostplaner kan tilrettelægges, så de både er spændende og velsmagende.

Jeg ønsker at hjælpe dig til at skabe varige livsstilsændringer – ændringer, der tager udgangspunkt i dig og dine ønsker og behov.

Jeg er ikke fanatisk – der skal også være plads til lidt sødt eller et glas vin indimellem!

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Diætistklinik i Kolding

Sørg for at få professionel hjælp – så er du sikker på et godt resultat.

Hvad du kan forvente hos mig

Hvorfor du skal vælge Diætistklinikken Kolding

Jeg har stor praktisk erfaring at trække på og har gennem mange år hjulpet adskillige personer med vidt forskellige problemstillinger/udfordringer til at nå det, de drømmer om. Jeg tager udgangspunkt i DIN situation og sætter mig ind i dine behov, krav, ønsker og mål.

Vejen til en sund vægt og et godt helbred går ikke kun gennem tonsvis af grøntsager, men nærmere via varieret kost, hvor kroppen får alle de vitaminer og mineraler, som den har brug for – hvad enten du skal op i vægt eller ned i vægt, eller om du er barn eller voksen. Jeg bruger meget billeder og sammenligninger i min kostvejledning.

Under hele forløbet følger jeg dig og hjælper med eventuelle udfordringer/problemer, som du måtte støde på undervejs. Her er ingen standardløsninger, du skal passe ind i: Jeg laver det præcis, som du ønsker det.

Jeg kan bl.a. hjælpe dig med:
Varigt vægttab
Diabetes, herunder PCO og PCOS
Problemer med maven, irritabel tarm (FODMAP)
Spiseforstyrrelse

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte Diætistklinikken Kolding, hvis du har nogle spørgsmål. Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker yderligere oplysninger om de diæter og kostvejledninger, jeg kan hjælpe med som klinisk diætist.