Ærtesuppe med chili og ingefær til 4 personer.
Ingredienser:
- 2 fed hvidløg
- ½ frisk grøn chili
- 1 spsk. olie
- 75 gram frisk babyspinat
- 450 gram ærter (fra frost)
- 7 dl grøntsagsbouillon
- 1 dåse kokosmælk
- ½ citron
- 1-2 cm ingefær
- salt og peber
Metode:
Pil hvidløg, skræl ingefær, rens chili.
Hak hvidløg, ingefær og chili fint, og steg det i olie i en gryde i 2 min. Skyl spinatbladene og tilsæt dem sammen med de frosne ærter.
Hæld varm bouillon i og bring suppen i kog. Lad suppen simre i 10 min. Tag gryden af varmen og blend suppen glat med en stavblender direkte i gryden. Sæt gryden tilbage over varmen og tilsæt kokosmælk. Varm suppen godt igennem og smag til med citronsaft, salt og peber.
Servering: Pynt evt. med persille, koriander og chili skåret i tynde skiver.
PS: Suppen kan også tilsættes rejer eller kyllingetern.