Opskrift

Bønneboller

Ingredienser (20 stk.)

  • 350 gram vand
  • 250 gram hvide bønner (tilberedt vægt)
  • 350 gram hvid hvede eller fuldkornsmel/grahamsmel/fuldkornsspeltmel el. lign.
  • 350 gram hvedemel
  • 1 æg (halvdelen til pensling og halvdelen i dejen)
  • 25 gram gær
  • 20 gram sukker
  • 12 gram salt
  • 60 gram olie

Metode:
1. De hvide bønner blendes og tilsættes vand lidt af gangen, til det bliver en hvid “bønnemælk”.
2. Bønnemælken varmes til 45 grader og olien tilsættes.
3. Gæren gnides ud i melet og kommes i bønnemælken med halvdelen af ægget, salt og sukker. Dejen røres jævn på røremaskine.
4. Dejen hviler i 30 min. på køkkenbordet og formes herefter til 20 boller.
5. Bollerne efterhæver i ca. ½ time og pensles herefter med sammenpisket æg.
6. Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 12-15 min.
PS: Hvis du ikke selv ønsker at udbløde og koge bønnerne, kan du bruge en dåse. Husk du kan bruge væden fra bønnerne som en del at vandet.