Opskrift

Kartoffelpandekage

Kartoffelpandekage, 1 person

Har du brug for hurtig aftensmad uden den store kogekunst, så prøv denne dejlige pandekage m/grøntsager.

Du skal bruge:

  • 2 æg
  • 1 kartoffel
  • 1-2 jordskokker (har du ikke jordskokker, så brug 1 kartoffel i stedet for)
  • 1 spsk. mælk
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:
Pisk æggene sammen med mælk, salt og peber med en gaffel.
Riv kartoffel og jordskokker, og bland det hele sammen.
Varm panden op med 1 spsk. olie/oliemargarine, så den er stegeklar. Hæld massen på og fordel det jævnt.
Steg nu pandekagen på den ene side, til den er gylden. Ryst/hæld den derefter ud på et låg eller tallerken, så du kan vende den og stege den på den anden side.
Brug de grøntsager, du har, samt evt. en rest kød/skinke/mozzarella. Her på billedet er der brugt en tomat, 1/4 mozzarella samt en rest gulerodsråkost. Velbekomme.