Opskrift

Kartoffelsalat, asian style

Ingredienser:

  • 600-800 gram kartofler
  • 250 gram grønne asparges
  • 200 gram friskbælgede ærter
  • 100 gram babyspinat
  • 200 gram jordbær
  • 1 spsk. sorte sesamfrø

Dressing:

  • 2 spsk. sesamolie (anden olie kan også bruges)
  • saft af ½ lime
  • 1 spsk. friskrevet ingefær
  • salt og peber

Metode:
Kog kartoflerne lige netop møre og afkøl dem. Knæk den nederste træede ende af aspargesene og skær dem i snitter. Skyl spinaten. Skyl jordbær og skær dem i skiver.
Vend kartofler, asparges, ærter, babysalat og jordbær sammen.
Rør ingredienserne til dressingen sammen, og dryp den over salaten. Drys med sesamfrø (gerne de sorte). Velbekomme.

PS: Det smager også super godt, hvis du ryger dine kartofler, når de er letkogte.