Opskrift

Mysli, hjemmelavet

Ingredienser:

  • 2 skiver daggammelt rugbrød/fuldkornsrugbrød (100 gram)
  • 2 dl havregryn
  • 1 spsk. brun farin
  • 20 gram mandler
  • 20 gram tørret tranebær

Tilberedning i ovn:
Rugbrødet smuldres fint med fingrene.
Fordel det på en plade med bagepapir. Rist rugbrødet i ca. 10 min., før havregryn, farin og mandler tilsættes. Husk at vende i blandingen undervejs.
Når blandingen er afkølet, tilsættes de tørrede bær.

Tilberedning på pande:
Det smuldrede rugbrød ristes på en tør pande ved middel varme i ca. 10 min. Der røres i blandingen undervejs.
Havregryn kommes på panden og ristes med.
Brun farin tilsættes, og det ristes, til havregrynene er blevet gyldne.
Blandingen afkøles på et stykke bagepapir.
Mandler hakkes og ristes på tør pande og blandes herefter i.
De tørrede tranebær hakkes og blandes i den afkølede mysli.

Variation: I stedet for tranebær kan du bruge tørrede blåbær eller tørret kirsebær.
I stedet for mandler kan du bruge valnødder eller hasselnødder.

Opbevaring: Myslien opbevares tørt f.eks. i et glas med tætsluttet låg.