Opskrift

Ramsløgsolie

75 gram ramsløg
4 dl rapsolie
1 tsk. salt

Sådan gør du
Skyl ramsløgene godt og dup dem tørre for vand
Kom ramsløg, olie og salt i en blender og kør til ramsløgene er helt findelt
Lad blandingen trække på køl i 5 timer, inden den sies
Si blandingen igennem en mellemfin sigte.
Pulpen kan du bruge til pesto

For at rense olien helt fra plantedele kan du si den igennem et stykke gaze eller brug et stykke køkkenrulle eller kaffefilter. Hav tålmodighed. Det tager tid, inden alt olien er løbet igennem, men resultatet er en meget flot og smagsfuld grøn ramsløgsolie.

PS: I stedet for ramsløg kan du bruge basilikum eller anden krydderurt.