Opskrift

Rød linsesuppe med Edamamebønner

Ingredienser: (2 personer)

1 løg
1-2 fed hvidløg
2 store gulerødder
1 æble
¼ chili (afhængig af hvor stærk den er)
1 dl røde linser
1 spsk. olie
½-1 tsk. spidskommen
1-2 tsk. oregano
1 ds. hakkede tomater
2 dl vand
1 bouillon-terning
¼ dl fløde
Salt og peber
1½ dl edamamebønner

Pynt:
Persille

Sådan gør du:
Pil løg og hvidløg, skær dem i tern
Skyl og skræl evt. gulerødderne og æble og skær dem i store stykker
Skyl chilien, fjern kerner og den hvide hinde. Hak en ¼-½ chili afhængig af hvor stærk den er
Skyl de røde linser
Kom olie i en gryde og varm op til middel varme. Kom løg, hvidløg og chili i og svits et par minutter
Kom gulerødder, æble, spidskommen og oregano i og svits yderligere et par minutter. Rør indimellem
Kom de røde linser, hakkede tomater, vand og bouillon-terning i gryden. Læg låg på og bring suppen i kog. Lad suppen småkoge i ca. 30 min. . Rør undervejs, så suppen ikke brænder på
Blend suppen med en stavblender
Kom edamamebønner og lidt fløde i suppen og smag til med salt og peber samt evt. mere af krydderierne. Juster evt. med lidt vand for den rigtige konsistens. Småkog yderligere i et par min.

Servering: Server suppen med hakket persille. Er du/I ekstra sulten kan du også servere 1 skive ristet rugbrød til.