Hindbærmousse (5-6 personer)
Ingredienser
1 avocado
300 gram skyr naturel
125 gram frosne hindbær
½ tsk. flydende sødemiddel
½-1 tsk. vaniljesukker
2 past. Æggehvider
4 blade husblas
Pynt:
25 mandler eller hasselnødder
Friske hindbær
¾ dl skyr naturel smagt til med revet citronskal/vanilje og evt. lidt sødemiddel eller sukker
Metode:
- Sæt husblas i blød
- Skrab kødet ud af avocadoen og blend det sammen med skyr, optøet hindbær, sødemiddel og vaniljesukker, smag til.
- Smelt husblas i vandbad og kom ca. 1 dl af hindbærcremen over i den smeltede husblas og rør sammen. Tilsæt det herefter den store portion og rør det jævnt
- Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i
- Kom hindbærmoussen i en skål og stil den på køl.
- Rist mandlerne i ovnen i 5-8 min. Afkøl dem.
- Smag 3/4 dl. skyr til med fintrevet citronskal/vanilje samt lidt sødemiddel eller sukker
- Pynt hindbærmoussen med små toppe af skyr, hindbær og hakkede mandler
PS: Kan med fordel anrettes i små portionsskåle/glas
Skulle du være uheldig, at få husblastrevler i moussen, kan du passere den gennem en sigte 😉